Artikler

Konkurrencer og skat

2019 01 konkurencer og skat

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden der holder konkurrencen.

 

 

 

 

 

 

Hvem betaler skatten?

Hvis 3 nedenstående betingelser er opfyldt, skal vinderen ikke betale skat. Virksomheden som udbyder konkurrencen skal derimod betale spilafgift på 17,5% af alle pengegevinster over 200 kr. eller andre gevinster over 750 kr., fx bøger, en klipning, et andet produkt osv. Virksomheden skal selv opgøre værdien. Så må man håbe på at Skattestyrelsen godkender værdiansættelsen. Husk at værdiansættelsen skal ske til salgspris inkl. moms. Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb, uanset om gevinsten afhentes eller ej. Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr. for pengegevinster eller 750 kr. for andre gevinster. Virksomheden har fradrag for omkostningerne til at afholde konkurrencen. Bundgrænsen er ændret 1.1.2019, og den var tidligere 200 kr. på alle gevinster.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal vinderen betale skat af præmien. Virksomheden skal til gengæld ikke betale spilafgift.

Betingelserne

De tre betingelser er:

  1. Deltageren har ikke betalt for at deltage / har ikke indskudt nogen indsats. Hvis deltagelse er betinget af, at man køber et produkt, skal værdien af købet ikke stå i rimeligt forhold til gevinstchancen / må ikke kunne anses for en indsats. Hvis fx en ejendomsmæglerkæde udlodder en gevinst til en tilfældig køber, der i sidste måned har købt en byggegrund eller en fast ejendom, anses købet af grunden eller ejendommen ikke for at være en indsats.
  2. Der skal være et element af tilfældighed. Fx er rene gæt eller lodtrækning omfattet. Er tidsfristen for svar imidlertid så kort, at kun deltagere med helt særlige evner, viden eller lignende reelt har mulighed for at vinde, vil der ikke være tilstrækkelig tilfældighed, og konkurrencen er derfor ikke omfattet af reglen.
  3. Konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. Deltagelsen må ikke bero på udvælgelse af deltagerne. Konkurrencer på Facebook og lignende, anses for offentlige.

Hvis man afholder spil/konkurrencer som opfylder 3 ovenstående betingelser skal man i givet fald registrere sig på virk.dk her inden afholdelse af konkurrencen. Registreringen vil ikke skulle fornys, hvis det er under et år siden at der senest er blevet foretaget angivelse og betaling. Angivelse og betaling af afgiften skal ske til Skatteforvaltningen senest 15 dage efter at resultatet foreligger.

Eksempel

En konkurrence på Facebook handler om at deltageren skal gætte på hvilken ansat der er inden i et julemandskostume. Hvis flere deltagere kender det rigtige svar, trækkes lod. Det koster ikke noget at være med. Alle tre betingelser er opfyldt: der er ingen indsats, konkurrencen er offentlig tilgængelig, og udfaldet afhænger af tilfældighed. Vinderen vinder en julekogebog til 995 kr. inklusive moms. Der skal ske registrering på virk.dk inden konkurrencen afholdes. Der skal ikke betales afgift af de første 750 kr., så afgiften der skal betales inden 15 dage efter vinderen er offentliggjort / har fået besked, er 245 kr. x 17,5% = 42,9 kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Nyheder

Investorfradrag

Du får et ekstra fradrag

Personer får fra og med 2019 fradrag for investeringer i unoterede selskaber. Man kan maksimalt få fradrag for investering på op til 400.000 kr., (og op til 800.000 kr. fra 2023) og fradraget beregnes med 59% og som et ligningsmæssigt fradrag. Værdien er dermed ca. 15%. En investering på 100.000 kr. medfører altså at du får ca. 15.000 kr. af Skat.

Det medfører komplicerede regler nedenfor, men trods alt indføres skattefradrag ved investeringer, hvilket vi hilser velkomment.

Læs mere…

Iværksætterselskaber afskaffes

Hvornår?

Der er den 28. februar 2019 fremsat lovforslag om afskaffelse af ordningen om iværksætterselskaber.
Fra den dag lovforslaget vedtages, kan der ikke længere stiftes Iværksætterselskaber.
Det er uvist hvornår det vedtages, men det er sat til 1.behandling i Folketinget den 12. marts 2019. 

Læs mere…

Ferieloven er ændret

ferie

Dette har en likviditetsmæssig betydning for arbejdsgivervirksomheden.

 

 

 

 

 

Læs mere…

Konkurrencer og skat

2019 01 konkurencer og skat

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden der holder konkurrencen.

 

 

 

 

 

Læs mere…

Kontante penge i virksomheden

2018 12 kontanterDer er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

 

 

 

 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer tema nummer februar 2019

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Effektivisér driften ved brug af ny teknologi

  • Spar penge ved at drive din egen digitale inkassovirksomhed

  • Teknologi og automatisering sikrer en effektiv debitorstyring

  •  Digitalisering af hverdagens arbejdsgange
  •  Med digitalisering følger trusler

 billed123