Følg actis på linkedin (top)

SKAT og Dig

lisa 250.jpgStadig mere af selvangivelsen klares elektronisk

Tidligere tiders panik omkring sidste frist for aflevering af selvangivelsen er efterhånden rent historisk. Det var den tid, hvor der var behov for særlig trafikregulering den sidste aften helt frem til midnat. Sådan er det ikke længere. I dag foregår langt den meste kontakt rent automatisk, og stadig flere skatteydere skal efterhånden intet foretage sig, men blot acceptere den fremsendte årsopgørelse.

Alle har en skattemappe

Kommunikationen mellem SKAT og skatteyderne foregår i vid udstrækning via den Skattemappe, som alle skatteydere har. Skattemappen findes på Internettet, og den indeholder alle de oplysninger SKAT har til brug for dannelse af årsopgørelsen.

De personlige skatteoplysninger for 2010 kan fra den 1. februar ses i Skattemappen, det vil bl.a. sige årsopgørelser fra arbejdsgiver, banker, A-kasse mv. De tider er også forbi, hvor skatteydere havde krav på en skriftlig meddelelse om disse beløb. De indberettes direkte til SKAT, og her kan man finde dem, hvis man er interesseret.

Tidlig indberetning til årsopgørelsen i februar

Via TastSelv på skat.dk kan man i hele februar indberette de indtægter og udgifter, som SKAT ikke kender og derfor ikke kan få med på årsopgørelsen for 2010. Det drejer sig fx om underholdsbidrag, børnebidrag og lejeindtægter.

Årsopgørelsen fra den 7. marts

Den foreløbige årsopgørelse kan ses Skattemappen fra den 7. marts, og der kan indtastes nye oplysninger og ændringer via TastSelv frem til og med den 17. marts. I denne periode vil der blive dannet en ny årsopgørelse med et nyt resultat, der "overskriver" den tidligere foreløbige årsopgørelse. Efter den 18. marts er resultatet af den første årsopgørelse "låst fast", og den får nummer 1. Der kan stadig ændres i tallene, og når der kommer ændringer, enten fra skatteyder eller fra SKAT, vil der blive dannet en ny årsopgørelse, med et nyt nummer. SKAT vil opdatere med nye oplysninger frem til den 1. maj 2011.

Udvidet selvangivelse

Også skatteydere med en udvidet selvangivelse for 2010, kan se den i Skattemappen i TastSelv fra den 7. marts, og man kan også selvangive fra denne dato. Den udvidede selvangivelse skal bl.a. bruges, hvis man driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis man ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne, hvis man har udlejningsejendom, eller hvis man har forskudt regnskabsår.

Den udvidede selvangivelse på papir udsendes først ca. den 1. maj 2011, og papirudgaven sendes kun til dem, der ikke allerede har selvangivet.

Ægtefæller til en person, der har en udvidet selvangivelse, vil kunne se sin servicemeddelelse i Skattemappen i TastSelv fra den 7. marts. Man vil først modtage en årsopgørelse, når SKAT har fået ægtefællens oplysninger.

Nyheder

Persondata

Alle virksomheder skal forholde sig til persondata. Nye regler træder i kraft på området 25. maj 2018. Vi giver et kort overblik over, hvad du som mindre virksomhed skal lave.

Læs mere…

Betal skat og undgå konkurs

bankruptcy-2774825 960 720SKAT er blevet meget mere aggressive i deres strategi med at inkassere penge.

Læs mere…

Bitcoins, dårlig skattemæssig behandling

 Virtuel valuta giver udfordringer og store ulemper ved beskatning.

Læs mere…

BoligJobordningen bliver permanent

 Det første der skal besluttes når man starter virksomhed, er virksomhedens navn.

Læs mere…

Hvad må min virksomhed hedde?

 Det første der skal besluttes når man starter virksomhed, er virksomhedens navn.

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 1. kvartal 2018

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Årsregnskabet – hvad skal du vælge?

  • Snart tid til at indberette årsrapport

  • En GPS-tracker giver IC Isolering overblik og overskud

  • Medarbejdere behøver kun at betale kostpris

  • Lån til ledelse og kapitalejere kan være meget dyre

  • Skattefri iPad – et populært personalegode

 

 Revisor informere 1. kvt 2018