Følg actis på linkedin (top)

Fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet

Gælder i første omgang fra den 1. juni 2011 til udgangen af 2013

Som en del af Regeringens vækstplan har Folketinget den 1. juni 2011 vedtaget en BoligJobplan, der indfører et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet.

Fradrag på 15.000 kr. pr. person
For de fradragsberettigede udgifter er der fastsat et loft på 15.000 kr. årligt pr. person. Fradraget gælder for personer i både ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. Det svarer til, at et ægtepar eller to samboende kan fratrække udgifter til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde for 30.000 kr. om året.

Ligningsmæssigt fradrag 

Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med en skatteværdi på 33,7 pct. i en gennemsnitskommune, vil skatteværdien af fradraget være ca. 5.000 kr. pr. person årligt. Den, der ønsker fradrag, skal selv indberette til SKAT. Indtil videre er det imidlertid ikke muligt at indberette via Tast-Selv, så hvis arbejdet bliver udført inden systemet er oppe at køre, skal man sørge for at gemme bilagene, til det bliver muligt at aflevere dem sandsynligvis til efteråret, hvor der kommer en ordning på SKATs hjemmeside. Her kan man indsende kvitteringerne og få fradrag for arbejdet.

Først i midten af 2012 forventes betalingsmodulet at være fuldt udviklet, så TastSelv-løsningen knyttes sammen med selve betalingen for ydelsen.

Kun arbejdslønnen
Fradragsberettiget arbejde omfatter arbejdslønnen i forbindelse med både hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ved afgrænsningen af arbejde omfattet af forsøgsordningen tages udgangspunkt i tidligere lignende tilskudsordninger. Fradraget gives dermed for serviceydelser i hjemmet, fx rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde samt udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af helårsboliger.

Hvem må løse opgaverne?

For så vidt angår serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, skal arbejdet være udført af en virksomhed eller af personer, der er fyldt 18 år, og er skattepligtige i Danmark.
For så vidt angår arbejde i forbindelse med udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen skal arbejdet være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.

Forsøgsordning indtil udgangen af 2013
Ordningen indføres den 1. juni 2011 og fortsætter som en forsøgsordning indtil udgangen af 2013. Herefter skal parterne tage stilling til en eventuel videreførelse, herunder også den fremtidige hjemmeserviceordning.

Nyheder

Kontante penge i virksomheden

2018 12 kontanterDer er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

 

 

 

 

Læs mere…

Ejendomsvurdering – hvilken betydning har det for mig?

Der kommer nye ejendomsvurderinger efter 9 år. Og et nyt beskatningssystem.

Læs mere…

Kryptering af e-mails

Du må ikke længere sende følsomme eller fortrolige oplysninger via e-mail, uden at denne er krypteret e.l. Dette gælder alle danske virksomheder, institutioner, fonde og foreninger mv. Reglerne gælder ikke for privatpersoner.

Læs mere…

Mere udvikling

1829618 1024x0r72 h7dba9For at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteterne i Danmark, og dermed konkurrenceevnen, får virksomheder nu større skattefradrag for omkostningerne, end der er brugt.




Læs mere…

Forhøjet godtgørelse af elafgift fra 1. maj 2018.

Du kan som virksomhed få mere godtgjort/tilbagebetalt af elafgiften på el som anvendes til varme, aircondition og varmt vand. Og private med elvarme skal betale mindre for deres elektricitet.

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 4. kvartal 2018

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Når medarbejdere modtager en daglig avis, som er betalt af arbejdsgiveren, gælder en række vigtigte skatteregler.
  • For de fleste virksomheder er regnskabsåret ved at gå på hæld. Brug årsregnskabet til andet end blot at indtaste det til Erhvervsstyrelsen. Du kan eksempelvis udregne nøgletal, som kan bruges i forhandlinger med banken om renten på kreditter og lån
  • Husk den lange række af deadlines den 31. december. Du kan læse den opstillede huskeliste, som kan være god at gennemgå inden årets udgang
  • Vær opmærksom på skatteregler for rejser og bespisning. Fradrag fra rejser og repræsentation har SKAT et skarpt øje til.
  • Mindst en gang om året skal virksomhedens varebeholdning optælles, og du skal vurdere, om nogle varers værdi skal nedskrives. 

 Udklip revinf 4 2018