Følg actis på linkedin (top)

Snart er forskudsopgørelsen for 2012 i Skattemappen

 2010-indkomsterne reguleres med 4,5 procent

Forskudsregistreringen står for døren, og forskudsopgørelserne for 2012 forventes lagt i borgernes skattemappe omkring den 1. november. Derudover udsender SKAT forskudsopgørelsen i papirform til knap 100.000 skatteydere, der har tilvalgt papirudgave og til ca. 300.000 B-skatteydere, der modtager indbetalingskort (skattebilletter).

Forskudsopgørelsen indeholder et skøn over skatteydernes forventede indkomster og fradrag i 2012, og på baggrund heraf beregnes en forskudsskat, som danner grundlag for beregningen af en trækprocent og et skattekortfradrag.

Alle over 15 år

I praksis fungerer forskudsskattesystemet således, at SKAT udarbejder en forskudsopgørelse for samtlige skattepligtige personer, hvor de har skønnet over det kommende års skat. Der udarbejdes en forskudsopgørelse for alle personer, der er fyldt 15 år. Børn, der den 1. januar 2012 ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret.

Den automatiske forskudsregistrering for 2012 baseres dels på fremskrevne indkomst- og fradragsoplysninger fra årsopgørelsen for indkomståret 2010, dels på fremskrevne forskudsoplysninger for indkomståret 2011 for skatteydere, hvor disse foreligger.

4,5 eller 4,9 pct. regulering i forhold til 2010

På baggrund af den forventede udvikling i de gennemsnitlige indkomster fastsættes den generelle reguleringsprocent (indkomsterne ekskl. pensioner, SU, ATP, SP, andre overførselsindkomster) til 4,5 pct., når forskudsregistreringen foregår på grundlag af årsopgørelsen for 2010 og til 3,0 pct., når forskudsregistreringen foregår på grundlag af forskudsoplysninger for 2011. Sidste år var procenterne 4,5 og 2,0. For overførselsindkomster sker reguleringen med henholdsvis 4,9 og 2,9 pct.

Forårspakke 2.0 og Genopretningspakken påvirker

Der er ikke gennemført ny lovgivning i Folketingsåret 2010/2011, der specifikt har konsekvenser for den automatiske forskudsregistrering for 2012. Forskudsansættelserne for 2012 vil dog blive påvirket af elementer fra Forårspakke 2.0 og Genopretningspakken. Det drejer sig fortrinsvis om forårspakkens begyndende reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag over 50.000/100.000 kr. samt om Genopretningspakkens suspension af reguleringen af beløbsgrænserne. Disse stramningselementer fører isoleret set til lidt højere skatter i 2012 end i 2011, og det vil alt andet lige medføre et lidt lavere eSkattekortfradrag. For topskatteydere kan suspensionen af reguleringen af topskattegrænsen i begrænset omfang medføre en højere trækprocent.

Nyheder

Hvad må min virksomhed hedde?

 Det første der skal besluttes når man starter virksomhed, er virksomhedens navn.

Læs mere…

Iværksætterselskab som holdingselskab

Holding med IVS

Man kan bruge et billigt iværksætterselskab som holdingselskab. Se også historikken om iværksætterselskaber her.

Læs mere…

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Læs mere…

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere.
Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

Læs mere…

Køb aktier for pensionsmidlerne

Det kan være en rigtig god ide at bruge pensionsmidlerne til at købe unoterede aktier for.

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2017

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Lavere arveafgift

  • Ekstraordinært udbytte i 2017

  • Når du ansætter din første medarbejder

  • Ægtepar kaster sig ud i retro-bølgen

  • Hvad siger SKAT til vennetjenester?

  • Hvilken farve skal nummerpladen have?

 

 revisor informere 3kvt