Følg actis på linkedin (top)

330.000 personer benyttede servicefradraget i BoligJobordningen i 2011

Ordningen slutter ved udgangen af 2012

I midten af sidste år blev der indført et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Oprindelig blev ordningen indført som en forsøgsordning med virkning fra den 1. juni 2011 til og med indkomståret 2013.

Imidlertid blev det i forbindelse med Finanslov 2012 aftalt at justere ordningen, så der kommer mere grønt fokus på tilskuddet til vedligeholdelsen af boligerne, og det blev aftalt, at ordningen skulle ophøre med udgangen af indkomståret 2012.



Tilskud på ca. 1/3 af lønudgifterne

Ordningen er udformet som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket svarer til et tilskud på ca. 33,7 pct. af lønudgiften i 2011 og ca. 32,7 pct. i 2012. Fradraget gives til personer, der er fyldt 18 år og kan maksimalt udgøre 15.000 kr. årligt pr. person. Ordningen omfatter personer i både ejer- og lejeboliger.


Håndværkerlønninger for mere end 3 mia. kr. i 2011

Skatteministeriet har netop offentliggjort tal for ordningens brug. Her fremgår det, at mere end 330.000 personer i 2011 gjorde brug af fradraget. I lovforslaget blev det skønnet, at det umiddelbare provenutab i 2011 ville blive ca. 1,45 mia. kr. De samlede indberettede fradrag for 2011 er opgjort til lidt over 3 mia. kr., hvilket omregnet til provenutab svarer til godt 1 mia. kr.


For 2012 har ca. 75.000 personer foreløbig indberettet fradrag for 629 mio. kr. Mens 2011 tallene skønnes at være tæt på en endelig opgørelse, er 2012 tallene derimod meget foreløbige. Det skyldes, at 2012 tallene kun dækker over personer, som indtil den 21. august 2012 har valgt at indberette fradraget.


Omfatter også havearbejde, rengøring og børnepasning

Efter reglerne i BoligJobordningen kan man få håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. om året inkl. moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på ens bopæl. På den måde sparer man op til ca. 5.000 kr. i skat.


Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag. Det skal være udført og betalt senest den 31. december 2012. Vedligeholdelse som isolering, facaderenovering og udskiftning af køkken skal laves af en momsregistreret virksomhed. Udenlandske virksomheder skal stå i RUT-registret. Service som rengøring og børnepasning kan også laves af privatpersoner, men her skal privatpersoner udfylde en serviceerklæring.

Nyheder

Iværksætterselskab som holdingselskab

Holding med IVS

Man kan bruge et billigt iværksætterselskab som holdingselskab. Se også historikken om iværksætterselskaber her.

Læs mere…

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Læs mere…

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere.
Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

Læs mere…

Køb aktier for pensionsmidlerne

Det kan være en rigtig god ide at bruge pensionsmidlerne til at købe unoterede aktier for.

Læs mere…

Lettere generationsskifte

Man hører ofte virksomhedsledere kritisere generationsskifte-reglerne. Nu bliver der gjort noget ved det. Regeringen har spillet ud med udkast til lovforslag som forbedrer situationen for mange. 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2017

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Lavere arveafgift

  • Ekstraordinært udbytte i 2017

  • Når du ansætter din første medarbejder

  • Ægtepar kaster sig ud i retro-bølgen

  • Hvad siger SKAT til vennetjenester?

  • Hvilken farve skal nummerpladen have?

 

 revisor informere 3kvt