Følg actis på linkedin (top)

Få rentefri kredit hos det offentlige

Vi er meget opmærksomme på, at banker og andre finansieringsinstitutioner kan være ekstra forsigtige i øjeblikket. Dét får os til at gøre opmærksom på en overset ordning, som giver rentefri kredit hos Skat: Eksportmomsordningen.

Hvad handler ordningen om?

Eksportmomsordningen går ud på, at virksomheder med eksportomsætning kan få momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker ved, at virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig momsregistrering med eget SE-nummer. Momsmæssigt kaldes dette en delregistrering.
Delregistreringen betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses for en selvstændig momspligtig enhed. Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser faktureres herefter i to led, nemlig 1) fra den oprindelige hovedvirksomhed til den nye eksportenhed (rent internt) og derefter fra 2) eksportenheden til kunden i udlandet. Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedvirksomhed til eksportenheden er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet er momsfri.
Salg af varer (udgåede moms)  eksportenhed (indgåede moms)  kunde i udelandet.
Eksportenheden får en masse indgående moms, og ingen udgåede moms. Dvs. man skal have penge tilbage. Eksportenheden har mulighed for at indsende momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter momsperiodens udløb. Denne købsmoms vil dermed blive udbetalt til virksomhed hurtigt.
Hovedvirksomheden skal afregne moms af salget til eksportenheden efter momsperiodens udløb. Hovedvirksomheden kan indsende sin momsangivelse på sidste dag som virksomheden har som frist for indgivelse af moms.
Netto har man lige fået kredit svarende til momsen af eksportomsætningen i 60 dage (virksomheder med en omsætning under 50 mio. kr.).
Det er en forudsætning, at der føres særskilt regnskab for hver enhed.


Fakturering

Eksportenheden skal opfylde de almindelige krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til kunder i andre EU-lande skal fakturaen fra eksportenheden stadig indeholde oplysning om enhedens eget SE-nummer og kundens udenlandske momsnummer, ligesom der stadig skal ske kontrol af de udenlandske momsnumre, og ske afstemning af den indberettede værdi af varer solgt til andre EU lande, og systemet EU salg uden moms (det tidligere listesystem).


Rentefrit lån hos Skat

Virksomheden kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos SKAT.
Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede negative moms for de senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen (eksportsalget) ophører.
Hvis man sælger varer som eksport for 10.000.000 kr., kan man altså låne 144.230 kr. Dette er reelt et rentefrit lån.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om momskreditordningen.

Nyheder

Hvad må min virksomhed hedde?

 Det første der skal besluttes når man starter virksomhed, er virksomhedens navn.

Læs mere…

Iværksætterselskab som holdingselskab

Holding med IVS

Man kan bruge et billigt iværksætterselskab som holdingselskab. Se også historikken om iværksætterselskaber her.

Læs mere…

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Læs mere…

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere.
Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

Læs mere…

Køb aktier for pensionsmidlerne

Det kan være en rigtig god ide at bruge pensionsmidlerne til at købe unoterede aktier for.

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2017

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Lavere arveafgift

  • Ekstraordinært udbytte i 2017

  • Når du ansætter din første medarbejder

  • Ægtepar kaster sig ud i retro-bølgen

  • Hvad siger SKAT til vennetjenester?

  • Hvilken farve skal nummerpladen have?

 

 revisor informere 3kvt