Slut med hul i virksomhedsskatteordningen

Det har været muligt at indskyde sin private gæld, og få fradrag for renterne med op til 56%. Det er slut nu.


Der er dog i dag en værnsregel som skal begrænse indskuddet af privat gæld, som medfører negativ indskudskonto. Værnsregelen hedder 'Rentekorrektion', som i øjeblikket er 2%. En negativ indskudskonto på fx 1.000.000 kr. medfører rentekorrektion på 20.000 kr. som flyttes fra kapitalindkomst (fradrag ca. 30%) til personlig indkomst (beskatning op til 56%). Hvis renten på privat gæld er større end 2 %, opnås dermed stadig en gevinst, selvom der er en værnsregel.


Der indføres nu 3 forhold, som skal begrænse denne trafik.

1) Derudover indføres en begrænsning, således at der ikke kan spares op i virksomheden, hvis der er negativ indskudskonto. Det medfører, at hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Ved opsparing (fremtidig kun ved indskudskonto som ikke er negativ), beskattes kun hævninger i personlig indkomst. Overskud som ikke er hævet og dermed spares op, aconto beskattes med selskabsskattesatsen, som er 24,5% i 2014.

2) Der indføres en forhøjelse af rentekorrektionen med yderligere 3%. Rentekorrektionen ville dermed blive samlet 5% i 2013 (dog højst virksomhedens nettorenteudgifter). Forhøjelse af rentekorrektion med yderligere 3% gælder for 2015.

3) Der indføres at man ikke kan spare op i virksomhedsskatteordningen, hvis ordningens aktiver står til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen. Dvs. at man ikke må stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Hvis virksomhedsordningens aktiver, stilles til sikkerhed for privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet, med beskatning til følge.


Hvis man per den 11.6.2014 havde stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld (eller der er negativ indskudskonto per 11.6.2014), kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, med indkomst der erhverves fra 11.6.2014 og frem.
Det medfører at man i givet fald er nødt til at lave to indkomstopgørelser for 2014. En fra indkomstårets start, som for de fleste er 1.1.2014 og frem til 10.6.2014. Og en anden opgørelse fra 11.6.2014 og til udgangen af indkomståret 31.12.2014.
Hvis man er i denne gruppe med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, anbefaler vi at du kontakter os med henblik på en plan for fremtiden, samt en delopgørelse for 2014.


Der indføres en bagatelgrænse, således at der godt alligevel kan spares op i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto og eventuel sikkerhedsstillelse tilsammen udgør mindre end 100.000 kr. negativt. Dette vil kun gælde, hvis indskudskonto ikke bliver mere negativ/sikkerhedsstillen øges efter 11.6.2014. Det vil sige at en negativ indskudskonto som går fra fx 20.000 negativ til 40.000 negativ, medfører at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen.


Der er to forslag fra forhandlinger om vækstpakken, som angiveligt kommer med i lovændringen (som bliver 3.behandlet den 9. september 2014): Nemlig

1) En overgangsregel om at afvikle sikkerhedsstillelse, der er sket inden den 11. juni 2014 inden udgangen af tre år og

2) Bagatelgrænsen på 100.000 kr. forhøjes til 500.000 kr.

Derudover skal forhandlerne om vækstpakken finde en lempelig løsning på, når en blandet ejendom er med i virksomhedsordningen, og naturligt nok stilles til sikkerhed for den private del af gælden.

Sammenfatning

Lovindgrebet skal gøre op med privat gæld som man lægger ind i virksomhedsordningen. Dels sker der rentekorrektion med 5% og dels skal hele virksomhedens overskud beskattes hos ejeren (virksomhedsordningen gør ellers netop, at det er muligt at udskyde noget af beskatningen). Og virksomhedens aktiver må ikke længere stilles som sikkerhed for privat gæld. Hvis du har en af de to forhold, skal der sandsynligvis laves to indkomstopgørelser for 2014.
Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nyheder

Investorfradrag

Du får et ekstra fradrag

Personer får fra og med 2019 fradrag for investeringer i unoterede selskaber. Man kan maksimalt få fradrag for investering på op til 400.000 kr., (og op til 800.000 kr. fra 2023) og fradraget beregnes med 59% og som et ligningsmæssigt fradrag. Værdien er dermed ca. 15%. En investering på 100.000 kr. medfører altså at du får ca. 15.000 kr. af Skat.

Det medfører komplicerede regler nedenfor, men trods alt indføres skattefradrag ved investeringer, hvilket vi hilser velkomment.

Læs mere…

Iværksætterselskaber afskaffes

Hvornår?

Der er den 28. februar 2019 fremsat lovforslag om afskaffelse af ordningen om iværksætterselskaber.
Fra den dag lovforslaget vedtages, kan der ikke længere stiftes Iværksætterselskaber.
Det er uvist hvornår det vedtages, men det er sat til 1.behandling i Folketinget den 12. marts 2019. 

Læs mere…

Ferieloven er ændret

ferie

Dette har en likviditetsmæssig betydning for arbejdsgivervirksomheden.

 

 

 

 

 

Læs mere…

Konkurrencer og skat

2019 01 konkurencer og skat

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden der holder konkurrencen.

 

 

 

 

 

Læs mere…

Kontante penge i virksomheden

2018 12 kontanterDer er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

 

 

 

 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer tema nummer februar 2019

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Effektivisér driften ved brug af ny teknologi

  • Spar penge ved at drive din egen digitale inkassovirksomhed

  • Teknologi og automatisering sikrer en effektiv debitorstyring

  •  Digitalisering af hverdagens arbejdsgange
  •  Med digitalisering følger trusler

 billed123