Hvad betyder ændringerne i årsregnskabsloven for mig?

Den største ændring til årsregnskabsloven i 15 år er vedtaget. Vi kigger på konsekvenserne for et selskab i klasse B (under 72 mio. omsætning).

Virkningstidspunkt

Loven skal anvendes for regnskabsår der starter 1. januar 2016. Man må dog gerne bruge loven på 2015-kalenderårsregnskabet, men det skal i givet fald ske systematisk og konsekvent.

Størrelsesgrænserne

Størrelsesgrænserne sættes op, således at flere virksomheder, som i dag er klasse C virksomheder (mellemstore selskaber), i fremtiden vil være klasse B i virksomheder (kaldet små selskaber). Det drejer sig om ca. 1.000 virksomheder. Der er ca. 195.000 klasse B selskaber og 5.000 klasse C selskaber.

Konkret bliver størrelsesgrænserne således, at hvis man overskrider to af følgende tre grænser i to på hinanden følgende år, er man underlagt den højere klasse C og de højere krav:

Omsætning: 89 mio. kr.

Balancesum: 44 mio. kr.

Antal ansatte: 50

Og tilsvarende B hvis man ”underskrider” grænserne.

Flere holdingselskaber kan ikke fravælge revision

Når man opgør om man kan fravælge revision (og om man er klasse B eller C og om man skal lave koncernregnskab), skal man også komme under nogle beløbsgrænser. Ved opgørelse af disse beløbsgrænser indgår omsætningen. Og i fremtiden skal man medregne værdistigninger på ejendomme og andre finansielle indtægter til sin omsætning når man opgør, om man kan fravælge revision. Det vil betyde at en række holdingselskaber ikke længere kan fravælge revision. De finansielle indtægter skal tillægges, hvis de er mindst lige så store som den normale omsætning.

Man er således nødsaget til at tilvælge revision per 1. januar 2016, hvis man kommer over grænserne tillagt sine finansielle indtægter. Hvis man førtidsimplementerer loven, og bruger reglerne på 2015 regnskabet, er det i stedet 2015-regnskabet som skal revideres, idet anvendelse af loven før ikrafttræden, skal ske systematisk og konsekvent.

Bemærk i denne forbindelse, at hvis virksomheden tidligere har været fritaget for revision, og nu skal revideres for 2015, skal revisor også opnå bevis for primobalancen, dvs. 1. januar 2015. Med andre ord er det ikke hensigtsmæssigt at vente til sidste øjeblik, med at se på loven.

Afskrivning af immaterielle aktiver

I dag må immaterielle aktiver afskrives over max 20 år. Dette ophæves, og der kan fremover afskrives over brugstiden. Også hvis denne er fx 50 år. I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke er i stand til pålideligt at skønne over brugstiden for goodwill og udviklingsomkostninger, skal denne antages at være 10 år. Dvs. man kan ikke forestille sig uendelige afskrivninger. I så fald afskrives over 10 år.

Konsekvensen vil være, at en række virksomheder som har mange immaterielle aktiver, fx IT virksomheder som har udviklingsprojekter eller medicinalvirksomheder som har patenter, vil afskrive disse over en længere periode, og dermed forbedre resultatopgørelsen.

Afskrivning på opskrivning

Det er i lovændringerne defineret, at der skal ske afskrivning på virksomhedens opskrivninger, og at dette har betydning for reserven for opskrivninger. Dette skal således også ske for sammenligningstallene. Virksomheder som har opskrivninger, har dermed  et større regnearbejde foran sig.

Noter

En række noter forsvinder, og nogle få nye kommer til. Der bliver et arbejde første år med at til- og fravælge de korrekte noter, men i år 2, vil forholdet samlet set være en lettelse.

Mikrovirksomheder

Der indføres en ny gruppe af virksomheder som kaldes mikrovirksomheder. Disse overskrider ikke to af følgende tre grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

Nettoomsætning: 5,4 millioner kr.

Balancesum: 2,7 millioner kr.

Antal ansatte: 10

Reglerne for sådanne mindre virksomheder er frivillige at benytte, Men hvis de benyttes, kan mikrovirksomheder undlade at oplyse:

  • Anvendt regnskabspraksis
  • Gæld der forfalder efter mere end 5 år
  • Særlige poster
  • Antal ansatte

Særligt forholdet omkring at undlade at oplyse anvendt regnskabspraksis vil volde problemer i fremtiden, idet regnskabslæseren så ikke bliver oplyst om fx igangværende arbejder er indregnet i omsætningen til salgspris. Man kunne overveje om man skulle oplyse anvendt regnskabspraksis frivilligt, selvom man anvender en række af de andre regler.

Ledelsespåtegning

Der behøver fremover ikke at være noget ledelsespåtegning, hvis der kun er en person i ledelsen.

Ledelsesberetning

Der er ikke længere mulighed for at fravælge en ledelsesberetningen for en klasse B virksomhed. Der skal altid indgå en ledelsesberetning i regnskabet fremover.

Modregning af igangværende arbejder og forudbetalinger

Det er i fremtiden ikke tilladt at modregne igangværende arbejder og forudbetalinger for samme. Fremover skal bruttoværdien af igangværende arbejder indregnes under aktiver. Bruttoværdien af forudbetalinger på de samme igangværende arbejder, skal indregnes under passiver. Dette skal også ske for sammenligningstallene.

Dette vil medføre en større balancesum fremover, og nogle vil opleve at de af denne grund ikke kan fravælge revision.

At foretage ændringerne i praksis

En ændring i regnskabet som følge af vedtaget ny årsregnskabslov, er en såkaldt ændring i anvendt regnskabspraksis. Det betyder at man er nødsaget til at tilpasse sine sammenligningstal, altså måle og indregne aktiver og passiver året før efter samme regler.

Dette kan være en kompliceret proces, og de fleste ønsker revisors hjælp til arbejdet. Der skal bruges tid og ressourcer på dette. Med andre ord, er det formålstjenligt at se på ændringerne hurtigst muligt, og ikke vente til sidste øjeblik.

Man må forvente at der skal bruges mere tid på at lave regnskab første gang den nye årsregnskabslov anvendes. Man må forvente at indsætte flere ressourcer til arbejdet. Hvis man har udliciteret arbejdet, må man forvente at arbejdet første år koster noget mere. Derefter er det vores vurdering, at arbejdet udjævner sig og at der ikke bliver tale om mere arbejde end nu.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nyheder

Er dit selskab under tvangsopløsning?

Hvis man ikke indsender et selskabs årsregnskab, sendes selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten.

Fork-in-the-Road-e1474463055546

 

 

 

 

 

Læs mere…

Gavekort og moms – større tab i vente

Fra 1.7.2019 skal moms af gavekort som noget nyt oftest betales ved udstedelsen.

2019 07 gavekort og moms

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Registrering af varebiler

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

2019 06 registrering af varebiler

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Korttidsudlejning af helårsbolig

Korttidsudlejning 2018-2020

Korttidsudlejning er det modsatte af langtidsudlejning. Ved langtidsudleje forstås udlejning af hele eller dele af helårsbolig i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Korttidsudlejning er fx udlejning i en weekend gennem Airbnb, en anden formidler eller rent privat.

2019 05 korttidsudlejning af hel  rsbolig

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Investorfradrag

Du får et ekstra fradrag

Personer får fra og med 2019 fradrag for investeringer i unoterede selskaber. Man kan maksimalt få fradrag for investering på op til 400.000 kr., (og op til 800.000 kr. fra 2023) og fradraget beregnes med 59% og som et ligningsmæssigt fradrag. Værdien er dermed ca. 15%. En investering på 100.000 kr. medfører altså at du får ca. 15.000 kr. af Skat.

Det medfører komplicerede regler nedenfor, men trods alt indføres skattefradrag ved investeringer, hvilket vi hilser velkomment.

Læs mere…

Seneste publikationer

Nyt fra din revisor

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Der gælder nye regler om dagpenge fra 1. oktober 2018

  • Afskaffelse af iværksætterselskaber vedtages

  • Her er reglerne for skat og moms når du har virksomhed og bil

  • Husk at få energiafgifterne godtgjort
  • Nu træder nye regler om moms på gavekort i kraft

 Dania