Hvad kan vi forvente os på skatteområdet – ny lovgivning

Billed 2Regeringen har fremlagt sit lovkatalog, som viser hvad vi kan forvente af lovgivningen i nærmeste fremtid. Vi har vist nogle udvalgte områder.

 

 

 

Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II)

Regeringen mener, at der skal være fokus på borgernes retssikkerhed. Der er indtil videre planlagt to retssikkerhedspakker.

Den første pakke vil betyde, at:

SKAT ikke længere vil have adgang til at foretage kontrol på privat grund,

Kravet om skiltning på byggepladser afskaffes,

Pligten til at oplyse cpr.nr. og forevise gyldig legitimation til SKAT ifm kontrol, afskaffes.

Den anden pakke vil indeholde en række retssikkerhedsmæssige initiativer, herunder genindførelse af omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde i klagesager.

Genindførelse af formueskattekursen (februar I)

Regeringen vil genindføre formueskattekursen, så denne igen kan bruges som værdiansættelse ved overdragelse af aktier til børn mv.

Der arbejdes på at udforme en konkret model, således at lempelsen kan træde i kraft fra 1. januar 2016. Modellen vil indeholde værnsregler, så genindførelsen af formueskattekursen ikke genåbner det tidligere skattehul, hvor der kunne føres aktiegevinster ubeskattet ud af Danmark, herunder til børn bosiddende i udlandet.

Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved ny koncernforbindelse og øvrige ændringer (februar I)

Der foreslås en udvidelse af adgangen til at betale frivillig acontoskat for selskaber i forbindelse med etableringen af en ny koncernforbindelse.

Endvidere vil lovforslaget indeholde ændringer, der skal forenkle og præcisere en række regler på skatteområdet (dette glæder vi os til).

Nedsat udbytteskat for begrænset skattepligtige selskaber

Den interne beskatningsprocent for udbytte fra danske selskaber til udenlandske selskaber foreslås nedsat fra 27 % til 22 %.

Indeholdelsesprocenten vil fortsat være 27 %, og det udenlandske selskab skal blot tilbagesøge den for meget betalte danske udbytteskat.

Virksomhedsordningen – sikkerhedsstillelse

Reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb fra virksomheds- til privatøkonomien. Beløbet opgøres til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Det opgjorte beløb anses for overført uden om hæverækkefølgen og kommer til beskatning i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst. Beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Herved sker der reelt en særskilt beskatning af en sikkerhedsstillelse.

I forhold til eksempelvis en kassekredit følger det af forarbejderne, at der først er stillet sikkerhed, når der trækkes på kassekreditten. Det er først på tidspunktet for et træk på en kassekredit, at der er etableret privat gæld, og derved stillet sikkerhed for privat gæld. Det vil sige, at den selvstændige ikke bliver beskattet af selve trækningsretten.

Det foreslås, at de selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre beløbet, der beskattes efter reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014.

Den foreslåede overgangsregel betyder, at beskatningen af en sikkerhedsstillelse kan ske på baggrund af værdien af den stillede sikkerhed. Det vil sige, at størrelsen af gælden, der er stillet sikkerhed for, er uden betydning. Det foreslås i tilknytning til ændringen, at der til og med den 30. juni 2017 gives mulighed for at foretage omvalg af selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik, fordi en beskattet sikkerhedsstillelse reelt gøres skattefri, hvis overgangsreglen anvendes.

Herudover foreslås det også, at reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse tydeliggøres, så det klart fremgår, hvorledes det opgjorte beløb skal medregnes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst (det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse).  Endelige sker der en tilføjelse i arbejdsmarkedsbidragsloven, således at det klart fremgår, at beløbet er omfattet af bidragspligten.

Ændret definition af datterselskabsaktier

Efter gældende regler er der tale om begrebet ’datterselskabsaktier’, hvis et selskab ejer mindst 10 % af kapitalen i ’datterselskabet’. Dette ændres ikke. Men efter gældende regler er det tillige en betingelse, at et udenlandsk datterselskab enten er hjemmehørende indenfor EU eller i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Sidstnævnte betingelse ophæves, og i stedet indsættes en betingelse om, at selskabet er skattepligtigt i hjemlandet.

Danske selskaber vil derfor ikke længere være skattepligtig af udbytte fra udenlandske datterselskaber, uanset hvor selskabet er hjemmehørende, blot selskabet er skattepligtigt til hjemlandet.

BoligJobordningen (november II)

Ifølge regeringens plan, skal BoligJobordningen fra og med 2016 være todelt og give mulighed for fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag for op til12.000 pr. person i fradrag for håndværksydelser. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person således kunne udgøre i alt 18.000 kr. (mod 15.000 i alt i dag).

BoligJobordningen udvides med nye grønne ydelser, og fradraget fjernes for typer af arbejder, der ikke har et grønt sigte. Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Regeringen har fremlagt sit lovkatalog, som viser hvad vi kan forvente af lovgivningen i nærmeste fremtid. Vi har vist nogle udvalgte områder.

Nyheder

Revisor skal underrette om uoverensstemmelser om ejere

Revisor m.fl. pålægges en ny underretningspligt til offentligheden om dit selskab.

2019 11 revisor skal indberette uoverensstemmelser

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Få moms fra udlandet tilbage

Når du betaler moms i udlandet erhvervsmæssigt, kan du få pengene tilbage.

2019 09 f   moms fra udlandet tilbage

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Er dit selskab under tvangsopløsning?

Hvis man ikke indsender et selskabs årsregnskab, sendes selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten.

Fork-in-the-Road-e1474463055546

 

 

 

 

 

Læs mere…

Gavekort og moms – større tab i vente

Fra 1.7.2019 skal moms af gavekort som noget nyt oftest betales ved udstedelsen.

2019 07 gavekort og moms

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Registrering af varebiler

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

2019 06 registrering af varebiler

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2019

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Det har stadig store konsekvenser, når selskabets ledelse eller kapitalejere ikke formår fuldstændigt at adskille privatøkonomi fra selskabets økonomi.

  • Du skal være opmærksom på de eventuelle konsekvenser, der er, hvis I overvejer at aflægge årsrapport efter de særlige mikroregler.

  • Det kan blive dyrt, hvis du ikke fører en effektiv kontrol af dine medarbejderes faktiske kørsel.

  • I serien om it-sikkerhed handler dette nummers artikel om offentligt wi-fi, som kan være gift for din it-sikkerhed.

  • Kim Jæger er iværksætter, og han fortæller om sine ambitiøse vækstplaner, udfordringer med forskellige toldsatser og om effektiv kreditorhåndtering.

  • En skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner, hvis du forbliver på arbejdsmarkedet i et år efter din pensionsalder.

  • Hvis du er direktør i et selskab eller ejerleder i en personligt ejet virksomhed, er du som udgangspunkt ikke omfatter af de nye regler i ferieloven.

 rev 3