Julegaver

gaveHvad må jeg give væk i julegaver til personale og forretningsforbinder, og hvordan er det med skat og moms?

 

 

 

 

Julegaver til kunder

Hvis man giver gaver væk til kunder, anses dette skattemæssigt for at blive givet væk, for at opnå et salg eller profilere virksomheden.

Der er således tale om repræsentation, og dermed tale om 25 % skattefradrag, og ikke noget momsfradrag.

Hvis man giver en gave væk til 80 kr. + moms = 100 kr., vil skattevæsenet dermed være med til at betale (100 x 25 % x 23,5 % skat =) 5,875 kr. De resterende ca. 94 kr. vil virksomheden selv skulle betale.

Hvis der generelt skal opnås større skattefradrag (og momsfradrag), skal der være tale om salgsomkostninger, dvs. omkostninger afholdt over for en ubestemt bred kreds af kunder.

Julegaver til forretningsforbindelse

Gaver til andre forretningsforbindelser end kunder, anses skattemæssigt for at blive givet væk, for at opnå et salg eller profilere virksomheden.

Der er således tale om repræsentation, og dermed tale om 25 % skattefradrag, og ikke noget momsfradrag.

Hvis man giver en gave væk til 80 kr. + moms = 100 kr., vil skattevæsenet dermed være med til at betale (100 x 25 % x 23,5 % skat =) 5,875 kr. De resterende ca. 94 kr. vil virksomheden selv skulle betale.

Julegaver til medarbejdere

Der er skattefradrag for julegaver til ansatte. Dette gælder gaver i naturalier op til 800 kr. De ansatte bliver ikke beskattet.

Rede penge og gavekort anses uanset beløbets størrelse for løn, med dertil hørende krav om beskatning hos medarbejderen (skattetræk). Dog har der været et par afgørelser om, at medarbejderen ikke blev beskattet af en julegave på 800 kr. i form af gavekort til en række forskellige ting. Det vil være en betingelse, at gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter.

Der er ikke momsfradrag.

Hvis der gives en gave væk på en værdi af 640 kr. + moms = 800 kr. er der fuldt skattefradrag, og skattevæsenet vil dermed være med til at betale (800 x 23,5 % skat =) 188 kr. De resterende 612 kr. vil virksomheden selv skulle betale.

Sammenhæng med bagatelgrænsen

Bemærk at der skattemæssigt findes en bagatelgrænse for beskatning hos medarbejdere på 1.100 kr. om året. Hvis medarbejderen modtager et mindre beløb end dette, er medarbejderen ikke skattepligtig. Hvis julegavegrænsen på 800 altså ikke er overskredet.

Eksempel 1: Hvis medarbejderen modtager en julegave på 900 kr. og andre gaver i løbet af året på 500 kr., bliver medarbejderen beskattet af alle 1.400 kr. Begge grænser er overskredet.

Eksempel 2: Hvis medarbejderen modtager en julegave på 800 kr. og andre gaver i løbet af året på 300 kr., bliver medarbejderen ikke beskattet. Ingen af grænserne er overskredet.

Eksempel 3: Hvis medarbejderen modtager en julegave på 800 kr. og andre gaver i løbet af året på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af 1.000 kr. Kun bagatelgrænsen på 1.100 kr. er overskredet (medarbejderen modtager samlet 1.800 kr.). Dvs. at julegaven altid er skattefri, når værdien på de 800 ikke er overskredet.

Når man skal regne gaver sammen, til brug for bagatelgrænsen, skal man medregne julegaven i form af naturalier op til kr. 800 kr., påskeæg, vingaver, blomster, deltagelse i motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til Zoo, fribilletter til sportsbegivenheder (dog ikke vedr. sponsorater) og andet. Lejlighedsgaver skal ikke medregnes, fx en gave som følge af medarbejderens bryllup.

Indberetningspligt

Det er medarbejderens selv, som skal indberette beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiveren i løbet af året giver gaver, som samlet set overstiger 1.100 kroner.

Arbejdsgiveren skal indberette gaven, hvis det er en kontantgave, eller hvis der gives en gave, hvis værdi overstiger 1.100 kroner. Dog skal der ikke ske indberetning af lejlighedsgaver.

Fysiske gaver, eller gavekort

Det kan af og til være en fordel at give fysiske gaver væk i stedet for gavekort, da en fysisk gave giver mange en følelse af at blive tænkt særligt på.

Derudover er det vores holdning, at overskridelse af grænserne, således at medarbejderen bliver skattepligtig, i visse situationer kan skabe utilfredse medarbejdere, hvor gavestørrelsen slet ikke står mål med utilfredsheden hos medarbejderen.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nyheder

Revisor skal underrette om uoverensstemmelser om ejere

Revisor m.fl. pålægges en ny underretningspligt til offentligheden om dit selskab.

2019 11 revisor skal indberette uoverensstemmelser

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Få moms fra udlandet tilbage

Når du betaler moms i udlandet erhvervsmæssigt, kan du få pengene tilbage.

2019 09 f   moms fra udlandet tilbage

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Er dit selskab under tvangsopløsning?

Hvis man ikke indsender et selskabs årsregnskab, sendes selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten.

Fork-in-the-Road-e1474463055546

 

 

 

 

 

Læs mere…

Gavekort og moms – større tab i vente

Fra 1.7.2019 skal moms af gavekort som noget nyt oftest betales ved udstedelsen.

2019 07 gavekort og moms

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Registrering af varebiler

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

2019 06 registrering af varebiler

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2019

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Det har stadig store konsekvenser, når selskabets ledelse eller kapitalejere ikke formår fuldstændigt at adskille privatøkonomi fra selskabets økonomi.

  • Du skal være opmærksom på de eventuelle konsekvenser, der er, hvis I overvejer at aflægge årsrapport efter de særlige mikroregler.

  • Det kan blive dyrt, hvis du ikke fører en effektiv kontrol af dine medarbejderes faktiske kørsel.

  • I serien om it-sikkerhed handler dette nummers artikel om offentligt wi-fi, som kan være gift for din it-sikkerhed.

  • Kim Jæger er iværksætter, og han fortæller om sine ambitiøse vækstplaner, udfordringer med forskellige toldsatser og om effektiv kreditorhåndtering.

  • En skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner, hvis du forbliver på arbejdsmarkedet i et år efter din pensionsalder.

  • Hvis du er direktør i et selskab eller ejerleder i en personligt ejet virksomhed, er du som udgangspunkt ikke omfatter af de nye regler i ferieloven.

 rev 3