Følg actis på linkedin (top)

Uddel lønnen som aktier – og få glade folk

imageNu kommer der igen fornuftige regler om medarbejderaktier.

 

 

 


Medarbejderaktier

Mange virksomheder kan have en interesse i, at give medarbejdere aktier eller rettigheder til aktier i stedet for løn.

Dels for at spare lønomkostninger. Og dels for at binde medarbejderen tættere til virksomheden. Man er ikke lige så tilbøjelig til at tage job hos konkurrenten, hvis man har aktier i virksomheden man arbejder i.

Historikken

De historiske regler for medarbejderaktier med rimelig skat, gjaldt frem til november 2011. Nu kommer der tilsvarende gode regler, og dette vil glæde mange virksomheder. Der er i februar udsendt lovudkast om emnet. Høringsfristen udløb 1.3.2016.

De nuværende regler er ikke særligt lukrative. Beskatning hos medarbejderen sker som personlig indkomst (op til 56%), og beskatning sker på udnyttelsestidspunktet, altså som udgangspunkt når medarbejderen vælger at tegne aktien (hvilket ikke behøver at være samme tidspunkt for tildelingstidspunktet).

Den nye ordning

Reglerne vil både gælde for både individuelle og generelle aktieordninger. Det vil sige man kan vælge at give aktier til alle ansatte, eller for eksempel kun de ansatte som har mere end 25 års anciennitet mv.

Hvis virksomheden ikke vil give en aktie væk, kan virksomheden i stedet give retten til at købe en aktie (evt. til favørkurs). I denne debat indgår ofte ordene optioner og warrants om retten til at købe en aktie.

En option er retten til at købe en eksisterende aktie. Denne ejes forud for overgang til medarbejderen fx af et holdingselskab. Det vil sige det er holdingselskabet der afgiver aktien.

En warrant er retten til at købe en ny-udstedt aktie. Det vil sige det er virksomheden selv der afgiver aktien. Dette er lidt mere bøvlet, da der skal laves kapitaludvidelse på udnyttelsestidspunktet.

Beskatningen

Beskatningen efter den nye ordning sker som aktieindkomst, som beskattes med op til 42%. Det vil sige der bliver konverteret løn (beskatning op til 56%) til aktieindkomst (op til 42%). Medarbejderen sparer således op til 14 procentpoint skat på de tildelte aktier, hvis man konverterer fra løn.

Beskatningstidspunktet bliver, når medarbejderen sælger sine aktier. Der kan gå mange år fra virksomheden tildeler en aktie, til medarbejderen sælger den, og dermed skal beskattes.

Ordningen i øvrigt

  • Der skal indgås specifik aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
  • Reglerne kan anvendes på værdier svarende til op til 10 % af årslønnen.
  • Det skal (i modsætning til i gamle dage) ikke attesteres af revisor eller advokat, at ordningen opfylder betingelserne for at anvende særreglerne.
  • Arbejdsgiver skal bl.a. indberette anskaffelsessum og identitet på aktierne til SKAT.
  • Endvidere skal der i nogle tilfælde ske indberetning på tildelingstidspunktet.
  • Ejerbogen skal opdateres hver gang der tildeles aktier.
  • Der er ikke fradrag for det tildelende selskab.

Eksempel: Hvis en medarbejder normalt får 500.000 kr. i løn, kan man nu i stedet give medarbejderen 450.000 kr. i løn, og for 50.000 kr. aktier, som er ”gratis” for selskabet. Der følger således ikke likviditet med denne del af lønnen, så selskabet sparer op til 10% af lønnen på likviditeten.

Et kritikpunkt kunne være, at virksomheden ved udvidelse af aktionærkredsen, får mange aktionærer at tage hensyn til. Omkring dette, anbefaler vi, at man aldrig giver mere end 10% af de samlede aktier væk som medarbejderaktier, og derfor ikke er så udsat overfor medarbejderes indflydelse. Det gør samtidig, at medarbejderne ikke ansættelsesmæssigt bliver anset for ejere. Fx vedbliver funktionærloven således med at beskytte disse.

Virkningstidspunkt

Efter høringen, skal lovforslag fremsættes, og behandles i folketinget tre gange.  Det vil sige at man kan risikere ændringer af lovudkastet.

Det er meningen at reglerne skal kunne anvendes på tildelinger foretaget den 1. juli 2016 eller senere.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Nyheder

Hvad må min virksomhed hedde?

 Det første der skal besluttes når man starter virksomhed, er virksomhedens navn.

Læs mere…

Iværksætterselskab som holdingselskab

Holding med IVS

Man kan bruge et billigt iværksætterselskab som holdingselskab. Se også historikken om iværksætterselskaber her.

Læs mere…

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Læs mere…

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere.
Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

Læs mere…

Køb aktier for pensionsmidlerne

Det kan være en rigtig god ide at bruge pensionsmidlerne til at købe unoterede aktier for.

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2017

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Lavere arveafgift

  • Ekstraordinært udbytte i 2017

  • Når du ansætter din første medarbejder

  • Ægtepar kaster sig ud i retro-bølgen

  • Hvad siger SKAT til vennetjenester?

  • Hvilken farve skal nummerpladen have?

 

 revisor informere 3kvt