Følg actis på linkedin (top)

Har du momsudgifter i udlandet?

Hvis din virksomhed afholder udgifter til moms i andre EU lande end Danmark, så kan du i nogle tilfælde få den betalte moms tilbagebetalt.

Når du betaler moms i udlandet, er pengene ikke ”tabt”

En række virksomheder vil opleve, at de indimellem afholder udgifter til moms i udlandet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med medarbejdernes kurser i udlandet, hotelovernatninger, leje af bil eller køb af brændstof.

Når en faktura i forbindelse med hotelovernatninger i Frankrig, er udstedt med fransk moms, så kan du ikke fradrage momsen via den danske momsangivelse, hvorfor mange fejlagtigt tror, at den udenlandske moms er ”tabt”.

Men det er langt fra altid tilfældet, og ofte har din virksomhed muligheden for at få tilbagebetalt udgifter til udenlandsk moms når omkostningen er afholdt i EU. Et fælles regelsæt i EU betyder nemlig, at virksomheder kan søge den moms retur fra udlandet, som de ellers ville have haft fradragsret for her hjemme i Danmark.

Hvad skal der til for at få momsen retur?

For at få momsen tilbagebetalt så er der nogle krav til selve udgiften og til din virksomhed.

Først og fremmest må din virksomhed ikke være momsregistreret i det EU land, hvor du har afholdt omkostningerne. Derudover skal der være tale om momsudgifter, som du har afholdt i forbindelse med erhvervsmæssige og momspligtige aktiviteter, og udgiften skal være fradragsberettiget i det land, hvor du har betalt momsen.

Der gælder også særlige krav til ansøgningsperioder og minimumsbeløb, som varierer fra land til land.

Har du udgifter til moms i udlandet, vil du derfor med fordel allerede nu kunne sætte dig ind i reglerne, lave en opgørelse inklusiv bilag over de afholdte momsudgifter opdelt pr. land, sådan at du nemt kan foretage ansøgningen om momsrefusion. Ansøgningsfristen er 30. september 2016 for udgifter til moms afholdt i udlandet i 2015.

Du har muligheden for selv at lave ansøgningen om momsrefusion på din virksomheds Tastselv Erhverv, men oplever du at sprogbarrieren, dokumentationskrav eller fremmed valuta kan være en udfordring, så kan vi hjælpe med konkret afklaring af reglerne og muligheden for tilbagesøgning for de enkelte EU og tredjelande, og vi kan være behjælpelige med at foretage hele ansøgningen for dig og din virksomhed.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Nyheder

Iværksætterselskab som holdingselskab

Holding med IVS

Man kan bruge et billigt iværksætterselskab som holdingselskab. Se også historikken om iværksætterselskaber her.

Læs mere…

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Læs mere…

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere.
Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

Læs mere…

Køb aktier for pensionsmidlerne

Det kan være en rigtig god ide at bruge pensionsmidlerne til at købe unoterede aktier for.

Læs mere…

Lettere generationsskifte

Man hører ofte virksomhedsledere kritisere generationsskifte-reglerne. Nu bliver der gjort noget ved det. Regeringen har spillet ud med udkast til lovforslag som forbedrer situationen for mange. 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2017

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Lavere arveafgift

  • Ekstraordinært udbytte i 2017

  • Når du ansætter din første medarbejder

  • Ægtepar kaster sig ud i retro-bølgen

  • Hvad siger SKAT til vennetjenester?

  • Hvilken farve skal nummerpladen have?

 

 revisor informere 3kvt