Følg actis på linkedin (top)

Lån selskabets penge til private formål

Fra 1.1.2017 bliver det muligt at låne penge af dit selskab til private formål. Men der følger visse betingelser med.

LockedMoney

 

 

 

 

 

 

 

 

 Hvad kan jeg låne?

Du kan låne likvider, eller andre aktiver. Eller få selskabet til at stille sikkerhed for din private gæld.

Hvem kan nu lovligt låne?

Reglerne om lovlige lån eller sikkerhedsstillelse (samlet kaldet økonomisk bistand) til virksomhedsdeltagere eller ledelse, medfører at der kan ydes økonomisk bistand til personer, der indtil nu har været ulovlige at yde lån til. De som forekommer oftest er:

  • Kapitalejere som er fysiske personer samt ledelsesmedlemmer

Der er 5 betingelser, der skal opfyldes:

Betingelse 1

Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Det er frie reserver og overkurs ved emission (de samme frie reserver der kan anvendes til ordinært udbytte).

Betingelse 2

Den økonomiske bistand skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Dét omfatter at der laves en (måske uformel) kreditvurdering af låner. Og at der laves en låneaftale, hvor der aftales fx afdrag, sikkerhed og rente. Rente og sikkerhedsstillelse vil være højere, jo mindre kreditværdig man er.

Betingelse 3

Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Man kunne overveje at medtage dette på alle generalforsamlinger, således at der er en stående bemyndigelse.

Betingelse 4

Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Virksomheden har først aflagt en årsrapport, når der er afholdt en generalforsamling, der godkender regnskabet.

Betingelse 5

En tilsvarende beløb som lånet, skal i regnskabet bindes på en særlig reserve under egenkapitalen, kaldet ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Dermed kan der ikke udloddes udbytte af det beløb der er brugt til at låne ud.

Skat

Der er ikke ændret i de skattemæssige regler. Dvs. at økonomisk bistand som ydes til en personlig kapitalejer der har bestemmende indflydelse, stadig vil være skattepligtigt. Og det skal tilbagebetales, selvom det selskabsretligt er lovligt, jf. ovenfor. Det er en form for dobbelt beskatning.

Og de eneste to metoder til at undgå denne dobbelte beskatning på, er fortsat 1) At udlodde fordringen som udbytte. Dette sker uden skatteretlige konsekvenser. Eller 2) At uddele fordringen som løn. Også dette sker uden skatteretlige konsekvenser. Metoderne er behæftet med en del administrativt besvær. Derfor: Lån kun, hvis det er absolut nødvendigt. Og vær meget varsom med at låne, uden at du er sikker på, at betingelserne er opfyldt. Vi anbefaler at du altid drøfter forholdet med os, inden du evt. låner penge i selskabet.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nyheder

Kontante penge i virksomheden

2018 12 kontanterDer er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

 

 

 

 

Læs mere…

Ejendomsvurdering – hvilken betydning har det for mig?

Der kommer nye ejendomsvurderinger efter 9 år. Og et nyt beskatningssystem.

Læs mere…

Kryptering af e-mails

Du må ikke længere sende følsomme eller fortrolige oplysninger via e-mail, uden at denne er krypteret e.l. Dette gælder alle danske virksomheder, institutioner, fonde og foreninger mv. Reglerne gælder ikke for privatpersoner.

Læs mere…

Mere udvikling

1829618 1024x0r72 h7dba9For at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteterne i Danmark, og dermed konkurrenceevnen, får virksomheder nu større skattefradrag for omkostningerne, end der er brugt.




Læs mere…

Forhøjet godtgørelse af elafgift fra 1. maj 2018.

Du kan som virksomhed få mere godtgjort/tilbagebetalt af elafgiften på el som anvendes til varme, aircondition og varmt vand. Og private med elvarme skal betale mindre for deres elektricitet.

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 4. kvartal 2018

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Når medarbejdere modtager en daglig avis, som er betalt af arbejdsgiveren, gælder en række vigtigte skatteregler.
  • For de fleste virksomheder er regnskabsåret ved at gå på hæld. Brug årsregnskabet til andet end blot at indtaste det til Erhvervsstyrelsen. Du kan eksempelvis udregne nøgletal, som kan bruges i forhandlinger med banken om renten på kreditter og lån
  • Husk den lange række af deadlines den 31. december. Du kan læse den opstillede huskeliste, som kan være god at gennemgå inden årets udgang
  • Vær opmærksom på skatteregler for rejser og bespisning. Fradrag fra rejser og repræsentation har SKAT et skarpt øje til.
  • Mindst en gang om året skal virksomhedens varebeholdning optælles, og du skal vurdere, om nogle varers værdi skal nedskrives. 

 Udklip revinf 4 2018