Kontante penge i virksomheden

2018 12 kontanterDer er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

 

 

 

 

 

Modtage

Erhvervsdrivende som ikke er omfattet af hvidvaskloven må ikke modtage 50.000 kr. eller mere kontant, uanset om det er én betaling eller flere betalinger som er forbundet. Dette kalder man kontantforbuddet.

Bilforhandlere, forhandlere af maskiner, mv. er straffet for dette, idet man modtog købesummen kontant. Men også hvis man modtager tilbagebetaling af et lån på 50.000 kr. eller mere kontant, overtræder man kontantforbuddet. Overtrædelse sanktioneres med en bøde på 25 pct. af det beløb der er modtaget over 50.000 kr. i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. I en situation fra Vestre Landsret i april 2018, blev en bilforhandler fx straffet med 190.000 kr. i bøde, for 19 handler.

Der er praksis for at ledelsen (hvis de har været involveret i overtrædelsen, herunder ved at undlade at instruere personalet i reglerne) også pålægges en bøde, som er på 10% af bøden til virksomheden. Hvis virksomheden således accepterer 100.000 kr. inkl. moms i kontant betaling, medfører det en bøde på 12.5000 kr. til virksomheden og 1.250 kr. til ledelsen.

For at undgå potentiel straf, må man bede kunden om elektronisk betaling.

Omfattede af hvidvaskloven, fx advokat, revisor, bank osv., har som udgangspunkt underretningspligt til SØIK (Bagmandspolitiet), hvis man bliver opmærksom på overtrædelse af kontantforbuddet. Beløbet er inkl. moms.

Betale

Når virksomheden betaler med kontanter, mister man skattefradrag for købet, ligesom man hæfter solidarisk sammen med leverandøren for momsen. Dette sker hvis den samlede betaling udgør over 10.000 kr. inkl. moms eller mere. Fra 1.1.2019 nedsættes grænsen til 8.000 kr. inkl. moms.

Fradrag er betinget af, at betaling i stedet sker på anden måde end kontant, fx via bank. Såfremt virksomheden ikke har betalt via bank, kan man i stedet foretage indberetning på SKATs hjemmeside om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren. Fristen for indberetning er selvangivelsesfristen, dvs. normalt 1. juli i året efter betalingen for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår.

Virksomheder som har kontanter skal være påpasselige med deres betalinger til leverandører, for at bevare fradragsretten. Reglerne gælder både for personlige virksomheder, interessentskaber, selskaber og fonde.

For 2012-2014 var indberetningsfristen 14 dage efter betaling, dog senest én måned efter købet. Folketinget har netop vedtaget, at virksomheder, der i sin tid glemte indberetningen for 2012-2014, kan nå det endnu. Fristen for indberetning er 1. juli 2019. Virksomheden skal anmode om en genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende år, og samtidig med anmodningen indberette det/de pågældende kontantkøb. Dette gælder også, selv om virksomheden ”fejlagtigt” har fratrukket varekøbet mv.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nyheder

Gavekort og moms – større tab i vente

Fra 1.7.2019 skal moms af gavekort som noget nyt oftest betales ved udstedelsen.

2019 07 gavekort og moms

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Registrering af varebiler

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

2019 06 registrering af varebiler

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Korttidsudlejning af helårsbolig

Korttidsudlejning 2018-2020

Korttidsudlejning er det modsatte af langtidsudlejning. Ved langtidsudleje forstås udlejning af hele eller dele af helårsbolig i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Korttidsudlejning er fx udlejning i en weekend gennem Airbnb, en anden formidler eller rent privat.

2019 05 korttidsudlejning af hel  rsbolig

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Investorfradrag

Du får et ekstra fradrag

Personer får fra og med 2019 fradrag for investeringer i unoterede selskaber. Man kan maksimalt få fradrag for investering på op til 400.000 kr., (og op til 800.000 kr. fra 2023) og fradraget beregnes med 59% og som et ligningsmæssigt fradrag. Værdien er dermed ca. 15%. En investering på 100.000 kr. medfører altså at du får ca. 15.000 kr. af Skat.

Det medfører komplicerede regler nedenfor, men trods alt indføres skattefradrag ved investeringer, hvilket vi hilser velkomment.

Læs mere…

Iværksætterselskaber afskaffes

Hvornår?

Der er den 28. februar 2019 fremsat lovforslag om afskaffelse af ordningen om iværksætterselskaber.
Fra den dag lovforslaget vedtages, kan der ikke længere stiftes Iværksætterselskaber.
Det er uvist hvornår det vedtages, men det er sat til 1.behandling i Folketinget den 12. marts 2019. 

Læs mere…

Seneste publikationer

Nyt fra din revisor

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Der gælder nye regler om dagpenge fra 1. oktober 2018

  • Afskaffelse af iværksætterselskaber vedtages

  • Her er reglerne for skat og moms når du har virksomhed og bil

  • Husk at få energiafgifterne godtgjort
  • Nu træder nye regler om moms på gavekort i kraft

 Dania