Actis' CSR politik

  • Udskriv

globalansvar.jpg

Revisorer skal tage sin del af ansvaret

Actis' CSR politik (politik for socialt ansvar) bunder i vores ønske om af være åbne og ærlige om vores rolle i samfundet og vores måde at drive virksomhed. I hovedtræk er vores politikker:

 

  1. Vi vil altid være helt uafhængige af virksomheder som vi afgiver erklæringer med sikkerhed om. Dette er også et lovkrav til revisorer, og det indebærer blandt andet at vi ikke kan modtage unaturlige gaver, at en kunde ikke kan udgøre en uforholdsmæssig stor del af vores samlede honorar mv.
     
  2. Vi er mere etisk korrekte end andre. Vi vil ikke acceptere at der kan stilles spørgsmålstegn om vores etik. Derfor overvejer vi nøje vores handlinger og planer, og søsætter og gennemfører kun forhold som kun kan blive opfattet som moralsk forsvarlige. Hvis du fx. er typen der leder efter en selskabstype på en kanal-ø, skal du nok overveje en anden revisor end os.
     
  3. Vi gør ikke forskel på mænd og kvinder. Der er en overvægt af mænd i revisorfaget, men vi ved, at der findes mange mindst lige så dygtige kvindelige revisorer. Derfor vil vi lige så gerne høre fra kvinder som mænd, når vi ansætter. 
     
  4. Vi bidrager til unge revisorers udvikling. Vi hjælper, hvor vi kan, fx. er vi censorer på handelsskolernes elevuddannelse, og eksaminerer også til kvalifikationseksamen. Endelig stiller vi praktikpladser til rådighed for unge som vil opleve revisorfaget samt studiejobs for studerende revisorer som vil kombinere teori og praksis.