Følg actis på linkedin (top)

Forskudsregistreringen på vej

Indkomster fra 2009 reguleres med 4,5 eller 5,7 pct., beløbsgrænser holdes uændret.

Arbejdet med forskudsregistreringen for 2011 er nu i gang, og skatteministeriet har udsendt den årlige bekendtgørelse om regulering af indkomsterne. Tidligere år er der samtidig med denne bekendtgørelse sket en regulering af de beløbsgrænser, der indgår i skatteberegningen. Det sker ikke i år, da forårets genopretningsplan suspendere disse reguleringer i 2011, 2012 og 2013.

Hvis forskudsregistreringen foretages på grundlag af oplysningen om indkomsten i 2009 vil denne indkomst blive forhøjet med 4,5 pct., og hvis reguleringen skal ske på grundlag af tal, der indgår i forskudsregistreringen for 2010, vil dette beløb blive reguleret med 2,0 pct. Sidste år var de tilsvarende reguleringsprocenter på henholdsvis 5,5 og 2,5.

For overførselsindkomster som f.eks. efterløn, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, flexydelser samt kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner og private pensioner såsom udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og rateopsparinger i pensionsøjemed sker reguleringen dog med henholdsvis 5,7 og 1,9 pct. mod sidste års regulering på 6,9 pct. og 3,7 pct.

Sociale pensioner, SU og statslige pensioner vil indgå i forskudsregistreringen med beløb, der bliver leveret af de relevante myndigheder. Skattepligtige pensioner fra ATP opreguleres ikke for 2011.

Skattestoppet bestemmer ejendomsværdiskatten
Posten ”Ejendomsværdi¬skat” ansættes ved forskuds¬registreringen for 2011 uændret som følge af skattestoppets regler for beregning af ejendomsværdiskat.

Ingen regulering af renter og fradrag
I lighed med tidligere år reguleres renteindtægter, renteudgifter og fradrag ikke, og det kan have betydning ved:

- Køb og salg af hus eller ejerlejlighed eller omprioritering
- Start af selvstændig virksomhed
- Pensionering eller efterløn
- Ændrede ægteskabelige forhold (gift eller skilt)
- Nyt job med en væsentlig højere eller lavere løn
- Omlægning eller indfrielse af større lån
- Væsentlige ændringer i privattegnede pensionsordninger
- Flytning, hvor befordringsfradraget skal ændres.

I disse situationer bør en ændring af forskudsop¬gørel¬sen overvejes. Det samme gælder, hvis man bliver ramt af arbejdsløshed. Når forskudsregistreringen i begyndelsen af november 2010 kan ses i Skattemappen, vil der også være anvisning på, hvorledes eventuelle ændringer kan gennemføres.

 

 

Nyheder

Iværksætterselskab som holdingselskab

Holding med IVS

Man kan bruge et billigt iværksætterselskab som holdingselskab. Se også historikken om iværksætterselskaber her.

Læs mere…

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Læs mere…

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere.
Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

Læs mere…

Køb aktier for pensionsmidlerne

Det kan være en rigtig god ide at bruge pensionsmidlerne til at købe unoterede aktier for.

Læs mere…

Lettere generationsskifte

Man hører ofte virksomhedsledere kritisere generationsskifte-reglerne. Nu bliver der gjort noget ved det. Regeringen har spillet ud med udkast til lovforslag som forbedrer situationen for mange. 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2017

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Lavere arveafgift

  • Ekstraordinært udbytte i 2017

  • Når du ansætter din første medarbejder

  • Ægtepar kaster sig ud i retro-bølgen

  • Hvad siger SKAT til vennetjenester?

  • Hvilken farve skal nummerpladen have?

 

 revisor informere 3kvt